Tilmelding nu: Elevudveksling efterår 2017

Din (måske) første udlandsrejse uden mor og far: 1 uge i Danmark, 1 uge i Sydslesvig. To spændende uger i trygge rammer.

20161115TR30

7 skarpe om elevudvekslingen

1. Hvem kan blive udvekslingselev og værtsfamilie
Alle elever i 4.-10. klasse, som har lyst til at møde et barn fra det danske mindretal i Tyskland og som har tid og overskud til at have en gæst boende i 1 uge i uge 45, 46 eller 47, kan blive værtsfamilie. De vigtigste aspekter ved at være værtsfamilie er at tilbyde udvekslingseleven et trygt  hjemmemiljø, så den gode  oplevelse kan blomstre for begge parters vedkommende. Mad og en seng at sove i er selvfølgelig essentielt, ligesom omsorg er det.

Forudsætning er, at skolen siger god for det og accepterer, at deres egen elev er fraværende i 1 uge, men så til gengæld har en gæst med i 1 anden uge.

2. Hvad siger jeg vi ja til?
I siger ja til at give udvekslingseleven en god uge, men det forventes ikke at I skal ikke stille hele hverdagen på hovedet for at tilfredsstille gæste-eleven. Eleven oplever jeres hverdag, med skolegang og hvad den ellers indebærer af familieaktiviteter.

3. Hvad får mit barn/min familie ud af det?
At være værtsfamilie er en win-win situation for hele familien. Som familie i Danmark får besøg af tysk sprog og kultur i deres eget hjem. Og så alligevel ikke - I vil hurtigt mærke, at barnet ikke er en "rigtig tysker", men en "Sydslesviger". I vil helt sikkert se jeres egen kultur med nye øjne, og jeres børn vil opleve at ting, de de kender fra tysk- og historieundervisningen står som levende, jævnaldrene eksempel lige foran dem. Som familie i Sydslesvig får man dansk sprog og kultur ind i familien og hele familien får styrket deres sprogfærdigheder. Hvis kemien er der, kan det føre til en livslang relation med mange dejlige oplevelser sammen..

4. Hvordan foregår tilmeldings- og matchprocessen?
I tilmelder jer (her).  Rejsekontoret kigger hvilke elever der matcher hinanden, og kontakter begge parter. Når begge parter har sagt "ja" til hinanden, får I et matchbrev med hinandens kontaktoplysninger. Vores erfaringer viser, at familier og feriebørn, som har fået etableret en god kontakt (og helst et besøg) inden selve udvekslingen har den bedste oplevelse, også ift. at undgå afbrydelse pga. hjemvé.

5. Hvad koster det?
Intet andet end tid og mad, el og vand og transportudgifter. Familierne aftaler selv kørsel frem og tilbage.

6. Hvad hvis kemien ikke er der?
Vi anbefaler at man får kontakt og mødes inden selve opholdet. Selvom man måske har de samme interesser, er der ikke garanti for at man passer sammen. Det er helt legitimt at melde det ud og Rejsekontoret vil kigge, om der er et andet muligt match.

Tilmelding her