En lille solstrålehistorie om feriebørn

Rainer Soltau, i dag bosat i Rødekro, fortæller om sin oplevelse som feriebarn fra Sydslesvig for 70 år siden. I 2018 skal han til 95 års fødselsdag hos sine ferieværter.

2

Da jeg som dreng gik på Frieserbjergskole i Flensborg, blev mine forældre tilbudt at jeg kunne komme på et ferieophold i Danmark i 4 uger. Det var i 1948. Rejsen  foregik med tog. Vi børn fik et skilt  hængt om halsen, så de voksne vidste hvor man skulle hen. Der var flere omskiftninger undervejs, men vi børn glædede os. Man var spændt på hvad for en familie man skulle holde ferien hos.

Min første tur blev simpelt hen en skøn oplevelse. Jeg kom til at bo på en lille gård, hvor der både var køer, grise og høns, ja alt hvad der hører med til en gård. Denne ferie, som var en meget pragtfuld oplevelse for mig, gentog sig i alle de ni år som jeg gik i skole. Efter  skoletiden mødtes vi  flere gange om året, både til fødselsdage-bryllupper og andre sammenkomster.

Man føler virkelig at man hører med til familien. I år er det 70 år siden jeg mødte denne skønne familie og min kone og mig er lige blevet inviteret til 95 års fødselsdag. Dette kan man kalde en livslang kærlighedshistorie, og jeg ville ønske, at mange danske sydslevigske børn vil få sådan en skøn oplevelse.

Rainer Soltau

Tilmeld din familie som ferieværter her