Sommerlejr Vesterled 3. juli - 10. juli 2022

For 7-14-årige børn

Lejrskolen Vesterled

Vesterled ligger på Holmsland klit, syd for Hvide Sande. Vesterled er sand, vind, leg i klitterne, cykelture og kreative værksteder med sten, snor og perler. Der bygges sandslotte og spilles bold på boldbanen. På stranden ligger der en stor bunker, børnene elsker at besøge.

Lejren henvender sig til børn fra Danmark og Sydslesvig.

Hvor:   Lejrskolen Vesterled, Vesterledvej 76, 6960 Hvide Sande, Tlf. +45 97315031

Periode: Søndag 3. juli - Søndag 10. juli. 2022.

Transport: Vi rejser med fælles bus til og fra Flensborg **

Udrejse med fælles bus: Fællesbussen kører fra EXE den 3. juli kl. 12.00. Vi mødes på EXE kl. 11.15. (Bussen ankommer til Vesterled ca. kl. 15.00)

Hjemrejse med fælles bus: Fællesbussen forlader Vesterled den 10. juli kl. 09.00. Børnene er på EXE kl. ca. 12.00.

Pris: Lejren koster 1045 kr. / 140 Euro.

Pakkeliste: Find pakkeliste til højre

** Vedr. transport for deltagere fra Danmark eller familier, der kører deres børn selv: Familier i Danmark har i tilmeldingsformularen kunne vælge at bringe deres børn direkte til Vesterled eller stige på og af i Kolding. Vi benytter samkørselspladsen "Birkedam 11, 6000 Kolding". Her ankommer bussen ca. 1 time efter den forlader Flensborg og ca. 1,5 time efter den forlader Vesterled. Kører I jeres barn selv, skal I være på Vesterled kl. 15.00 og hente igen på afrejsedagen kl. 8.30.

Lejr-Teamet: Et team af 1 lejrleder og 5 pædagogmedhjælpere vil tage sig godt af børnene. Lejrleder Jonas læser statskundskab i Århus og har stor erfaring fra Vesterled, hvor han har været med på Vesterled 3 gange som medhjælper og 1 gang som leder. Udover Jonas deltager 5 pædagogmedhjælpere. Iben læser til lærer, Emma glæder sig til pædagogseminaret efter sommerferien, Niklas og Tjark er uddannede lærere og Kaja er underviser og tutor. Udover lejrteamet møder børnene også køkkenleder Henriette Christiansen og køkkenasssistent Grethe Christensen, som vil forkæle gruppen med mad og drikke.